Med 142 år på bagen, er kobbernettet en teknologi fra
før bilen og flyvemaskinens tilbliven.
I disse år er vi vidner til, at kobbernetværket i Danmark
bliver endeligt lagt i graven.

Alexander Graham Bell fik som bekendt æren for at have opfundet fastnettelefoni, og fik i 1876 patent på teknologien.

I 1879 åbnede Bell Telephone Co. i Danmark, og to år senere åbnede den første telefoncentral, med 22 telefoner tilknyttet.

Den gamle børsbygning i København fik installeret den første telefonlinje. C.F. Tietgen fik det første telefonnummer på sit kontor. Nummeret var nemt at huske. Det var telefonnummer 1.

Erhvervsmanden C. F. Tietgen, der var tidens store iværksætter, fik i 1882 øjnene op for den nymodens kommunikationsform via kobbernet. Han opkøbte Bell Telephone Co. og stiftede Kiøbenhavns Telefon-Selskab, som allerede året fik nyt navn; Kiøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS).

Det var dog en meget dyr teknologi, som langtfra var hvermandseje. I starten kostede det 150 kr at få telefon, d.v.s. en halv årsløn for en arbejder.

Alligevel fik mange hurtigt øjnene op for den nye kommunikationsform, og nye telefonselskaber dukkede i de følgede år op i hele Danmark.

I 1897 får staten monopol på at drive og udvikle telefoni i Danmark.

T.C. Tietgen, der døde i 1901, havde ikke selv en privat telefon. Hjemme ville han ikke forstyrres.

I 1904 kommer den første ”parts-telefon” på markedet, og det blev nu muligt at dele en telefonlinje med naboerne, så det blev væsentlig billigere at have telefon. Man kunne være op til fire abonnenter på samme nummer. Disse telefonnumre var let genkendelige, da de havde et bogstav, U, V, X eller Y, efter selve telefonnummeret, som angav hvilken abonnent der var tale om.

Telefoni blev nu billigt, og det blev almindeligt at have telefon i private hjem.

I mange årtier herefter har fastnettelefonien levet sit eget stille liv, uden de store forandringer.

I 1950’erne begyndte en automatisering af telefoncentralerne i Danmark. Hvor man tidligere først fik forbindelse med en omstillingsdame, som viderestillede opkaldet til den man ønskede at tale med, så kunne man nu ringe direkte til abonnenten. De sidste bemandede telefoncentraler lukkede i 1971.

Så sent som i 1978 fik de sidste abonnenter med partstelefon ændret deres abonnement til almindelige telefonnumre, og parts-telefoni ophørte.

I 1996 blev en fuld liberalisering af telemarkedet gennemført, og statsmonopolet ophørte i Danmark.

Internettet i Danmark

I Danmark begyndte det statsejede UNI-C i 1993, som de første, at tilbyde internetopkoblinger til private. I årene efter kom der mange nye spillere på markedet, da der, som med telefoni, ikke var statsmonopol på internetopkoblinger.

I 1994 så de første web-portaler dagens lys og Yahoo! var blandt de første.

I begyndelsen blev internettet forstået som en slags bog, hvor man via web-portalen brugte en ”indholdsfortegnelse” som var udgangspunkt, når der skulle søges.

Det var opkoblinger via analogt modem på kobbernettet. Der var én linje, så man skulle derfor vælge om man ville tale i telefon eller være på internettet.

I slutningen af 90’erne kom ISDN-forbindelsen, og kort efter ADSL-forbindelsen, så man kunne tale i telefon, og være på internettet samtidig. Det gjorde livet lettere for mange.

Herefter gik det hurtigt, både med hastigheden, og med forståelsen af internettet. Web-portalerne blev til søgemaskiner, som vi kender det i dag. I 1998 blev Google grundlagt. Google er i dag den altdominerende søgemaskine på internettet.

Sideløbende med at internethastigheden steg, blev de private computere samtidig kraftigere, og indholdet på nettet kunne gøres flottere og grafisk tungere. Det stillede i højere og højere grad krav til en hurtigere internetforbindelse.

I søgen efter endnu hurtigere internet, kom der i 00’erne nye teknologier frem som kunne forøge hastigheden betragteligt. Kabel-TV udbydere så muligheden for at benytte samme kabler til at tilbyde hurtigere internetforbindelser via telefonstikket. I 2005 blev de første fibernetkabler lagt ned i jorden, og der arbejdes stadig på udrulning af fibernet i hele Danmark.

I 2004 havde 71% af danskere internetforbindelse. I 2024 var tallet 98%

I dag er forventningerne til internettet, at det skal fungere gnidningsløst, uden at være begrænset af upload- og download hastigheder. Selve brugen af internettet har også udviklet sig kraftigt i takt med hurtigere overførsel af data. I dag bruger vi sociale medier, streamer film og TV, og der “games” som aldrig før.

Sideløbende med kablede internetforbindelser (som fibernet- og coaxforbindelser) er også mobilt bredbånd blevet en seriøs spiller på markedet for internetudbydere. Mobilt bredbånd benytter det udbredte net af mobilmaster, og er hastighedsmæssigt i nærheden af de hurtigste kablede forbindelser, specielt efter 5G-netværket er kommet til.

Med den rivende udvikling af internettet, og forbindelse til samme, er internetbrug på det gamle kobbernet ved at være historie. Kobbernettet er, efter 142 år, ved at være slidt, og internethastigheden er stærkt begrænset, til et moderne brug.

Ved udgangen af 2023 var der blot 430.000 aktive fastnetforbindelser i Danmark, fordelt på 162.000 telefonkunder og 293.000 bredbåndskunder. I skrivende stund er tallet endnu lavere, da kobbernettet udfases i disse år, og mange har allerede søgt alternative løsninger.