
Med nedtagning at kobbernettet bliver en tilknyttet internetforbindelse automatisk opsagt og linjen lukkes på dagen hvor centralen er planlagt til nedtagning.
Da internettet blev født, var kobbernettet en vigtig spille på markedet. Hastigheden var kun en brøkdel af det som forventes i dag, men behovet var dengang heller ikke som nu, hvor der streames film og TV og sociale medier fylder meget.
En moderne internetforbindelse (fiber, coax eller 5G internet) er for de fleste en væsentlig opgradering i forhold til internet via kobbernettet.
Som med fastnettelefoni vil der, når dato for en planlagt lukning af en central er bestemt, blive udsendt information til de berørt adresse. I de fleste tilfælde også med forslag til en god alternativ internetforbindelse på adressen.
I langt de fleste tilfælde hvor en central lukkes vil der i forvejen være sørget for, at der enten er fibernet eller coax-kabler lagt ud i området, så der er mulighed for at vælge en god internetløsning. Ellers vil der for langt de fleste husstande i Danmark være mulighed for lynhurtigt 5G internet til en meget konkurrencedygtig pris.
Fiber og coax løsning
Fibernet er efterhånden gravet ned i meget store dele af Danmark. Med downloadhastigheder på op til 1000 Mbit er hastigheden helt i top, hvor kobbernettet for de fleste kun kan tilbyde 20-50 Mbit.
Coax er internet via antennestiknavnet og blev oprindeligt lagt ned til kabel-TV. Coax-forbindelsen er ikke helt så hurtig som fibernet, men er en god og pålidelig løsning.
Internet via fiber og coax skal forventes at blive en dyrere løsning end den tidligere forbindelse på kobbernettet.
Ønskes en mere budgetvenligt forbindelse eller har man ikke det helt store internetbehov, kan 5G internet være en bedre, billigere og mere fleksibel løsning.
5G internet
5G internet er internet via mobilmasterne.
Dette kaldes også mobilt bredbånd. 5G betyder, at internetforbindelsen benytter 5. generation af mobilt bredbånd og leveres via 5G mobilmaster. Hastigheden på 5G netværk er tæt på fibernethastighed (200-800 Mbit).
På en fastmonteret internetløsning (fiber/coax) taler man alene om upload- og downloadhastigheder, da en ubegrænset mængde data kan hentes/sendes. Med mobilt bredbånd er målestokken lidt anderledes; nemlig hvor mange gigabyte der er til rådighed hver måned.
En gennemsnitlig husstand med fiber/coax-forbindelse i Danmark bruger ca. 450 GB om måneden, ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
De fleste udbydere med mobilt bredbånd har pakker med op til 1000 GB på mobilt bredbånd, men tilbyder også mange gange mindre pakker, som henvender sig til husstande med et mindre internetforbrug, hvor der måske ikke streames meget TV og film via internetforbindelsen.
For enkelte udbyder er det også muligt, at vælge en løsning, til f.eks. sommerhuset, hvor abonnementet kan sættes på pause i de måneder hvor internettet ikke benyttes.
Man kan også overveje om der er behov for 5G internet, eller om der i stedet skal benyttes 4G internet, som er en smule langsommere (70-200 Mbit), men stadig er en fornuftig og pålidelig løsning, som kan være billigere end 5G internet.